Solceller fyldte meget i den politiske debat i 2012. Sagen ruller stadig, og der har været delt en næse ud til Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), og Rigsrevisionen gennemgår stadig sagen. Jeg nåede dog inden den “gamle” ordning blev lukket ned at investere i solceller på taget. Det blev til et 6 kWh anlæg. Placering af panelerne er grunden til at jeg valgte 6 kWh. Jeg har selvfølgelig også kigget på husholdningens samlede el forbrug, som ligger omkring de 6.000kWh om året.
Skematisk vs. regnskabsordning
Den “gamle” ordning kan afregnes på 2 forskellige måder, den skematiske ordning og regnskabsordningen. Den nemme løsning er den skematiske ordning, hvor man bliver beskattet af indtægten på salg af el til nettet, hvor man har et bundfradrag på 7.000 kr om året, som er skattefrit, alt over bliver beskattet med 60%. Jeg valgte selvfølgelig den knap så nemme ordning, nemlig regnskabsordningen. Ved denne ordning kan man afskrive med op til 25% om året over 10 år. Derudover må anlægget afskrives med 115% af anskaffelses summen, incl. montage, tilslutning og moms. Det betyder så også at man bliver beskattet af alle indtægter på anlægget, mens alle udgifter er fuldt fradragsberettiget.
De komponenter jeg har valgt var en del af en komplet pakkeløsning fra dansksolcelle.dk. Jeg valgte en Fronius IG Plus 60 V-2 inverter, og 24*250Watt paneler, incl. alle skruer, beslag mm. i sort alu, til en pris på i alt 71.940kr incl. moms. Fragten kostede alene 1.875kr. Jeg kunne have valgt en anden type inverter med f.eks. web aflæsning af produktionen mm. det ville have betydet en mer omkostning på omkring 5.000kr, hvilket jeg fravalgte.
Optimal placering af solcellerne
For at få den største produktion af strøm, skal solcellerne placeres optimalt. Solcellerne skal vende mod S, S-SV eller S-SØ. Med en hældning fra 15-60grader, hvor det mest ideelle er 45 grader. Eller den simple udgave, udnyt 99% af solens energi ved at sætte solcellerne stik mod syd i 45 graders vinkel. Jeg bor i et hus der er formet som et omvendt L, hvor den spidse del af L’et vender mod syd. Jeg ville derfor gerne placere mine solceller på de 2 syd vendte tagflader, samt den sidste del mod vest. For at være sikker på om det var en god idé snakkede jeg i flere omgange med leverandøren, og fremsendte hustegninger med mål på tagfladerne. Han regnede efter at solcellerne kunne være der og sagde god for løsningen, og jeg bestilte mine solceller.
Leveringstid
Lukningen af den gamle ordning betød at solcelle branchen fik forrygende travlt, og der skulle gå over 3 mdr inden solcellerne blev leveret. Leveringstiden gjorde ikke alverden, det var hen over vinteren, der med sne og frost ikke var optimalt for opsætning af solcellerne.
Fra at have haft kronede dage i solcelle branchen blev 2013 et stille år, hvilket har betydet at mange af solcelle leverandørerne er bukket under. Blandt andet gik Unisolar ApS der stod bag Bauhaus solcellerne konkurs i august måned.
Opsætning, og ny placering.
Da solcellerne var leveret skulle de sættes op. Her fortalte elektrikeren mig, at solceller sættes sammen i 3 strenge, med samme antal paneler på hver streng. Hver streng skal have panelerne pegende i samme retning, da det ellers giver et drastisk fald i effektiviteten. Derfor kunne de ikke sættes op som jeg havde planlagt. Der kunne ikke sidde 8 paneler på hver af de sydvendte tagflader, og det ville derfor gå ud over effektiviteten at lave det setup.
Indrømmet, det var derfor jeg havde sendt tegningerne til en kyndig der kunne verificere at mine tanker kunne realiseres. Det skulle ikke stoppe mig, nu havde jeg fået solceller, så op skulle de. Efter at have drøftet mulige løsninger på den bedste placering, endte det med en løsning hvor alle paneler vendte mod øst.
Effektivitets mæssigt ændrede løsningen sig fra at de fleste paneler ville pege mod syd med omkring 93-94% effektivitet. Til at alle paneler med regning mod øst ville give en effektivitet på ca. 80-82%. Det var ihvertfald den teori om solcellers effektivitet jeg kunne fremfinde. Der er en række faktorer der spiller ind alt efter hvilke producenter og paneler man køber.
Nye forventninger, og antal producerede kWh
Da jeg indkøbte anlægget var min forventning at det skulle kunne levere omkring 5.000-5.500kWh pr år. Med en ny ikke optimal placering, var min gæt nærmere 3.500-4.000 kWh.
Fronius inverteren, har meget få indbyggede funktioner til at holde øje med produktionen over tid. Der kan vælges hvor meget den producerer lige nu, hvor meget den har produceret på den pågældende dag, pr. år, og total. Når der vælges pr. år, kommer der en fejl, hvilket ifølge elektrikeren var en kendt fejl på den type invertere. Jeg har siden set andre kørende anlæg, og invertere, hvor der er en del mere information tilgængelig, og specielt i starten var jeg meget nysgerrig på hvor meget den producerede, og her manglede jeg lidt de ekstra informationer. Nyhedens interesse er dog også dalet som året er gået, men lidt nysgerrig har man vel stadig lov til at være, og når jeg ikke kan udlæse det fra inverteren, har jeg valgt den lav praktiske løsning. Dvs. et stykke papir og en kuglepen hængt direkte på inverteren, hvor jeg henover året har noteret hvor meget strøm inverteren har produceret undervejs.
Total Produktionen for 2013 lyder på:
- 28/4 – 440kWh
- 6/5 – 656kWh
- 14/5 – 793kWh
- 21/5 – 933kWh
- 4/6 – 1290kWh
- 24/6 – 1750kWh
- 4/7 – 1930kWh
- 3/8 – 2780kWh
- 5/9 – 3440kWh
- 7/10 – 3840kWh
- 5/11 – 4000kWh
- 5/12 – 4080kWh
- 30/12 – 4120kWh
Teorien bag siger at man skal forvente at Maj måned giver den største andel af solcelleproduktionen for hele året. Nemlig 15%. Grunden skulle være at juni/juli måned er varmere, og produktionen fungerer bedste når cellerne ikke er for varme. Året fordelt pr måned i % produktion er: (2, 5, 8, 12, 15, 13, 14, 12, 9, 6, 3, 2). Antallet af solskinstimer i Danmark tæller selvfølgelig også med. 2013, skulle i den henseende have været ganske fornuftig. Mit solcelle anlæg producerer mest fra solen står op til lidt over middag. Herefter producerer cellerne stadig strøm uden direkte belysning, men effekten er noget lavere.
Mine erfaringer
Hvad ville jeg have gjort anderledes? Jeg ville have valgt et større anlæg, da tagfladen mod øst kunne have paneler nok til et 7,5kWh anlæg. Det kunne udligne den dårligere placering.
Inverteren blev placeret i baggangen, hvilket ikke ligefrem imponerede konen, den fylder nemlig 968*434*250 mm. og vejer knap 37kg. Derudover brummer den når produktionen af strøm er størst. Når (hvis) jeg får lavet min carport om til en garage, så skal den flyttes derud.
Det har været en dyr investering, og tilbage betalingstiden kommer til at blive længere end oprindeligt forventet. Nu er investeringen lavet, og hver kvartal bliver regningen til strøm væsentlig mindre. Basis udgifterne i forhold til abonnement til Hjerting Transformatorforening og til Elforsyning ApS på i alt 713kr om året, for at være koblet på nettet er der stadig, også selvom jeg kun bruger 1/3 af det strøm jeg gjorde før.
I 2013 koster det 1,87 kr pr kWh. 6000 kWh koster 11.220 + 713 i abonnement, i alt 11.933,-
Når egenproduktionen trækkes fra ender jeg på 1.880*1,87 = 3.515,6 +713 i abonnement, i alt 4.228,60 kr.
En besparelse pr. år på 7.704,40 kr, eller 642 kr i måneden. Dertil kommer det at anlægget afskrives med 25% pr år.
Opdatering 10/11-2016
Et 6000 kWh anlæg der ikke peger optimalt yder langt fra optimalt. For mig betyder det at jeg fra at producere 4120 kWh i 2013 har hentet 4165 kWh i 2014 og 4049 kWh i 2015.
Det har stadig fået min elregning gevaldigt ned. Selv med en ikke optimal placering så får jeg stadig over 4000 kWh om året. Effektiviteten på solceller stiger og priserne falder drastisk i disse år. Så færre paneler på taget for samme effekt som tidligere, alt sammen til billigere penge. Reglerne er dog ændrede så det ikke giver helt så meget mening som tidligere, men med en batteripakke som den Tesla har præsenteret, så kan det meget vel give god mening alligevel.
Priserne på el er faktisk blevet noget dyrere, sidste regning lød på gennemsnitspris ekskl. abonnement 2,25 kr./kWh incl. moms. Så med omkring 4000 kWh, så er det en besparelse på ca. 9.000 kroner om året, eller at jeg behøver at bruge 750 kr mindre pr måned på strøm. Så efter 4 år er jeg ca. halvvejs mod at have tjent anlægget hjem igen.
Nice. En god opsumering.
Som du ved, er jeg også interesseret, og 7704 kr / år sparet, med vores nuværende priser er godt. Det kan du så forvente stiger, dels grundet inflationen, men også fordi vi skal forvente flere afgifter på energi. Afhængig af din forrentning, vil det nok kunne rende rundt på en 10-12 år, så bare anlægget holder længere, vil der være en pæn fortjeneste. Vi kan forresten da undersøge, om ikke vi kan erstatte den kuglepen, med noget Raspberry Pi baseret data opsamling, hvis det er noget du har lyst at bøvle lidt med. Jeg har set et par eksempler, som kunne være sjove
/Browsem
Hmm – ville din business case blive bedre hvis du kunne akkumulere din egen strøm i et batteri og bruge den selv? F.eks 5 kWh?
Browsem – Jeps, nu kan du da ihvertfald se hvad vi har fået ud af solceller på taget. Den nye ordning gør dog at man helst skal bruge så meget af det man producerer når det bliver produceret.
Så det kan være du skal gøre som Rasmus foreslår, og så undersøge om man kunne akkumulere strømmen til man selv kan bruge den.
Rasmus: Mit svar fra FB: Det er ikke en case der giver mening for mig at udføre eftersom jeg er på den gamle ordning. Der kan jeg jo lagre min overkapacitet i nettet, og genbruge den når jeg har brug for den. På den nye ordning kunne det give god mening, da man der kun kan lagre i nettet i 1 time af gangen.